Æbletærte med marcipan

Æbletærte med marcipan

En af mine absolut ynglingskager er denne, jeg kan simpelthen ikke få nok af den. Marcipanen gør at den bare bliver lidt mere lækker end en “normal” æbletærte. Prøv det 🙂 Det blev et lille stykke jeg fik taget her, men til gengæld fik jeg to af dem.

  • 125 g sukker
  • 125 g stuetempereret smør
  • 125 g mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 æg
  • Kanelsukker
  • 2 æbler
  • 100 g marcipan

  1. Smør og sukker piskes sammen i en skål.
  2. Tilsæt mel og bagepulver og rør det sammen med med smør/sukker.
  3. Rør til sidst ægget i dejen.
  4. Fordel 2/3 af dejen i en smurt tærteform og bred den helt ud.
  5. Skær æblerne i små både og fordel dem ovenpå dejen.
  6. Drys kanelsukker ovenpå, det er svært at sige hvor meget der skal på, bare nok til at det kan smages 🙂
  7. Skær marcipanen i skiver og læg den ovenpå æblerne.
  8. Tag den sidste 1/3 af dejen og læg det i klatter ovenpå tærten.
  9. Bages ved 180 grader i 20-25 minutter. Den må gerne være blød i midten og brun på toppen.
    Serveres sammen med creme fraiche eller flødeskum.