Tortillas med råstegte kartofler – tilbehør til chili con carne

Tortillas med råstegte kartofler – tilbehør til chili con carne

Vi skulle have chili con carne til aftensmad og jeg havde lyst til at eksperimentere lidt med tilbehøret. I stedet for bare at varme et par tortillas kunne de så ikke tunes lidt med lidt kartoffel og løg? Jeg havde set en lignende opskrift for lang tid siden og den har hængt i baghovedet lige siden.

Resultatet blev rigtig godt, de ultratynde stegte kartofler og løg giver brødet et rigtigt lækker boost. Denne tortilla er fra nu af fast på menuen når vi laver chili con carne 🙂 Pas på ikke at give dem for lang tid i ovnen, osten skal kun lige smelte og det tager ikke mere end et minuts tid. Man behøver ikke tage ost på, det var bare en pludselig indskydelse, er sikker på de også er gode uden 🙂

  • 4 tortillas
  • 4 kartofler
  • 2 løg
  • 1 mozzarella ost (kan udelades)
  • 1 klat smør
  • Timian
  • Salt / peber

  1. Skær kartofler og løg i ultratynd skriver.
  2. Steg begge dele ved svag varme i smør på panden, krydr med timian, salt og peber.
    Pas må ikke at rode for meget rundt, kartoflerne går nemt i stykker.
  3. Tag dem af varmen når de er færdige, det tager ca. 5 minutter.
  4. Fordel kartofler, løg og evt. lidt ost på dine tortillas og varm dem i ovnen som du normalt ville.
  5. Når de skal spises kan man rive grove stykker af og bruge dem som en spiselig chili con carne ske. Mums 🙂