Braiseret oksebov med kartoffelmos

Når der står oksebov og kartoffelmos på menuen så ved man at man bliver mæt 🙂 Alt for mæt… Hvad er det lige ved kartoffelmos der gør at man spiser 50% mere end man plejer? Pyt, det skal man ikke tænke over, det er jo god mad 🙂

Denne oksebov giver en rigtig god sovs som passer godt til kartoffelmos, man kunne lige tune den med lidt bacon hvis man vil være rigtig fræk. Den eneste grund til jeg ikke gjorde det var fordi vi ikke havde noget 🙂

Hvis man er i gang kan man lige så godt lave rigeligt, det her er rigtig godt at have i fryseren.

Passer til 2 personer. Opskriften på kartoffelmos er her.

  • 500 g oksebov
  • 1 finthakket løg
  • 100 g tomatpure
  • 3 dl hvidvin
  • 3 dl oksebouillon
  • 1 laurbærblad
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 god klat smør
  • Salt / peber

  1. Okseboven brunes i en gryde i smørret.
  2. Steg derefter løg blanke.
  3. Tilsæt tomatpure, hvidvin, bouillon, laurbærblad, citronsaft og salt/peber.
  4. Sæt låg på og lad det simre i 2 timer. Vend okseboven efter 1 time.
  5. Tag okseboven og laurbærbladet op, lad saucen koge ind hvis det er nødvendigt.
  6. Skær boven i skiver og læg dem i gryden for at blive varmet igennem.
  7. Server til kartoffelmos og spis nu rigeligt 🙂