Tøm køleskabet – kylling i karry

Grøntsagerne på nederste hylde i køleskabet var ved at skulle bruges og så blev det bestemt de skulle bruges i en god gang kylling i karry.
Tricket ved sådan en ret her er at forberede sig, det er bedst at have alle tingene skåret ud på forhånd. Grøntsagerne må ikke blive bløde, de skal stadig have godt med bid. Ellers bliver det hurtigt en kedelig omgang…

Man vil faktisk kunne komme stort set hvad som helst i denne ret, det er jo næsten biksemad med ris og kylling 🙂 Man kan med fordel også komme et æble i samt lidt fløde, men det fløde vi har skal bruges til en ny is-opskrift 🙂

Passer til 2 personer.

  • 2 kyllingefileter (ca. 300 g i alt)
  • 2 porrer
  • 3 små gulerødder
  • 2 små løg
  • 1/2 broccoli
  • 3 tsk karry
  • Salt / peber
  • Solsikkeolie
  • 1 dl ris

  1. Kog risene og lad dem stå og hvile mens resten af retten bliver lavet.
  2. Varm panden op, kom lidt olie og 1 tsk. karry i.
  3. Skær kyllingen i mundrette stykker og steg det i panden i ca. 5 minutter.
  4. Gulerødder, løg og broccoli, som er skåret i små stykker, steges med i et par minutter sammen med det sidste karry, salt og peber.
  5. Bland risene i panden og rør det hele godt sammen.
  6. Anret og server.