Æggekage med parmaskinke, grønt og ost

Når man er i tvivl om aftensmaden kan man altid lave en æggekage eller omelet. Det er nemt og hurtigt, og når man har en lille-mand på næsten 3 måneder så er det faktisk to ting som man sætter stor pris på når man skal lave aftensmad 🙂

Vi havde grøntsager og parmaskinke tilovers og de blev forvandlet til en rigtig lækker æggekage. Denne gang kom jeg panden i ovnen for at grille osten og det blev et stort hit 🙂

  • 3 skiveskårede tomater
  • 150 g skiveskårede champignon
  • 1 porre i tynde skiver
  • 1 hakket løg
  • 4 æg
  • 80 g parmaskinke
  • 50 g mozzarella
  • Olivenolie

  1. Varm en pande og hæld lide olivenolie i.
  2. Steg tomater og champignons på samme tid. De skal stege i ca. 5 minutter indtil lidt af vandet er kogt af dem.
  3. Tilføj porrer og løg, giv også dem små 5 minutter.
  4. Sluk for panden, hæld de 4 æg i panden.
  5. Læg parmaskinke og mozzarella ovenpå og kom panden i en ovn hvor grillen allerede er varmet op.
  6. Lad den stå indtil osten bobler og har fået lidt farve, så har æggekagen fået nok.
  7. Husk at panden er varm, brug grydelapper når du tager den ud. Og spis så æggekagen med lidt brød og smør til.