Græsk kylling i stegeso

Der er ikke noget bedre end en god og saftig kylling, og så er der jo også tit mad til dagen efter 🙂 Når vi laver kylling så er den tit dækket til, enten med et låg af staniol eller som denne gang i en stegeso. Grunden er at den altid bliver mere saftig end hvis man laver den i et åbent fad.

Denne gang blev det en græsk inspireret kylling, dvs. en masse krydderier og hvidløg 🙂 Som altid smagte det absolut fantastisk.

  • 1 kylling på ca. 1400 gram
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk salvie
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk oregano
  • 4 spsk olivenolie
  • 5 fed hvidløg, delt i halve
  • Salt / peber

  1. Bland krydderierne sammen med olivenolie.
  2. Smør kyllingen godt ind i blandingen både invendigt og udenpå.
  3. Læg den i stegesoen med brystet nedad, hæld resten af olieblandingen over, læg hvidløgene ved og sæt låg på.
  4. Steges i ovnen i 75 minutter ved 220 grader. Vend den en halv omgang så brystet peger op når halvdelen af tiden er gået.