Hurtig kyllingeinderfilet med champignon i mornaysauce

Denne aften skulle det være ekstra nemt at lave aftensmad, sådan skal det jo også være nogle gange.

Til de dage hvor det skal gå hurtigt bruger vi nogle gange en brik med mornaysauce fra Karolines Køkken, de passer fantastisk til f.eks. pasta og kylling.

Passer til 2.

  • 300 g kyllingeinderfilet
  • 200 g champignon
  • 1 hakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 peber
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 2,5 dl mornaysauce
  • 1 klat smør
  • Salt / peber

  1. Varm panden op og svits kyllingeinderfileterne på alle sider i smør, de skal ikke steges igennem men kun lige få en fin brun kulør.
    Når fileterne er brunede lægges de i et lille ildfast fad.
  2. Skær champignonerne i skiver og steg dem i panden i smør.
    Væden skal koge fra dem, det tager ca. 10 minutter ved svag varme.
  3. Hak løg, hvidløg og peber. Smid det i panden sammen med de stegte champignons og steg indtil løgene er klare.
  4. Tilsæt basilikum, salt / peber og hæld det over fileterne i fadet.
  5. Hæld mornaysaucen over, drys en smule basilikum over og giv det hele ca. 15 minutter i en 200 grader varm ovn.
    Hvis man bruger noget tykkere end inderfileter skal det selvfølgelig have lidt længere.
  6. Server f.eks. sammen med pasta eller ris.