Søde boller med grahamsmel

Dette er absolut nogle af de bedste boller vi kan lave, de passer perfekt til et godt stykke pålæg eller bare et godt lag smør. De er søde og dejlige luftige, det bliver simpelthen ikke bedre.

Opskriften er taget herfra og så lavet til boller i stedet,  men de smager så godt så jeg var nødt til at dele opskriften endnu engang 🙂

Giver ca. stk. 16.

  • 500 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel
  • 4 dl mælk
  • 50 g smør
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg til pensling
  • 25 g gær

  1. Lun mælken og opløs gær og smør heri.
  2. Rør salt, sukker, olie i mælken og tilsæt næsten alt mel på nær en deciliter.
  3. Begynd at ælte dejen. Tilsæt lige så stille resten af melet, måske skal der ikke så meget i som angivet.
  4. Dejen skal hæve i en halv time og formes til 16 boller. De skal efterhæve i et kvarter.
  5. Pensl dem med æg og bag ved 180 grader i ca. 18-20 minutter.