Cremet kartoffelsuppe med løg, sprøde porrer og bacon

Vi skal ikke have suppe hver dag nu det er blevet koldt, men et par gange i ugen er nu dejligt. Det giver varmen på sådan en rar måde 🙂

Hvis man har en rest løgsuppe i fryseren kan man med fordel bruge det i stedet for de almindelige stegte løg i denne opskrift, det smager altså fantastisk 🙂

Til 2 personer.

  • 500 g kartofler
  • 4 hakkede løg
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 porre skåret i skiver
  • 1 l. hønsebouillon
  • 100 g stegt bacon
  • 1 tsk timian
  • 1 dl 18% fløde (eller den røde på 38% hvis man vil, det gør ikke suppen dårligere)
  • 1 god klat smør
  • Salt / peber

  1. Skær kartoflerne i tern og steg dem møre i smør ved svag varme sammen med løgene.
  2. Når de er færdige tilsættes hvidvinseddike som skal fordampe.
  3. Tilsæt derefter bouillon, timian og peber og lad det koge op.
    Vent lidt med saltet da bouillonen godt kan være ret salt i sig selv.
  4. Blend med en stavblender og smag suppen til.
  5. Lad suppen simre i et kvarters tid og tilsæt derefter fløden.
  6. 1 minut før suppen tages af varmen tilsættes skiveskåret porre, den skal have bid når man serverer suppen og må ikke koges blød.
  7. Skær den stegte bacon i små stykker og drys ovenpå de anrettede tallerkener.
    Spis evt. brød til, men det er ikke absolut nødvendigt.