Brød med hele kartoffelstykker

Dette brød passer rigtig godt til suppe, vi spiste det til denne tomatsuppe og det var helt perfekt. Opskriften er taget fra Claus Meyers “Meyers Bageri”, en bagebog der er absolut anbefalelsesværdig. Jeg har rettet opskriften lidt til.

Giver 1 brød.

  • 300 g hvedemel
  • 1 1/2 dl lunt vand
  • 7 g salt
  • 20 g gær
  • Ca. 4 kogte kartofler
  • 1 spsk. rosmarin
  • Olivenolie

  1. Rør salt og gær i vandet.
  2. Tilsæt hvedemel og ælt dejen indtil den er blank og smidig.
    Måske skal der lidt mindre eller mere mel til.
  3. Lad dejen hæve tildækket i ca. 2 timer.
  4. Skær kartoflerne i skiver på 1 cm tykkelse.
  5. Rul dejen ud i en cirkel på ca. 25 cm i diameter på et stykke bagepapir, læg kartoflerne på den ene halvdel af dejen.
  6. Drys kartoflerne med rosmarin og hæld lidt olivenolie over.
  7. Fold dejen sammen til en halvmåne og tryk den godt sammen så den ikke åbner sig.
  8. Gnid dejen ind i olivenolie, drys lidt mere timian over og evt. groft salt, lad brødet hæve i en halv time.
  9. Bages i ca. 25 minutter ved 200 grader.
  10. Spis evt. med lidt smør ovenpå.