Stegt flæsk med persillesovs

Dette er egentlig ikke så meget en opskrift som en påmindelse på at det stadig eksisterer 🙂 Det var laaaang tid siden nogen af os havde fået stegt flæsk og det er egentlig en skam, det smager jo som de gode gamle dage.

Jeg syntes det er en skam at stege flæsk i ovnen så fedtet løber fra, det bliver let så tørt når man laver sådan en nummer. Næh, det skal steges i smør på panden og så kan man evt. lægge det på et stykke køkkenrulle bagefter. Fedtet fra panden kan man selvfølgelig også bruge i sovsen, det må vi huske på til næste gang.

Til 2 personer

  • Ca. 600 gram stribet flæsk
  • 1 dl. Grahamsmel
  • Salt / peber
  • 1 klat smør

  1. Vend flæskestykkerne i mel og salt/peber
  2. Steg dem ved middel varme på panden.
  3. Flæsket skal have god tid på panden for at blive lækkert og sprødt, vores fik ca. 35 minutter i alt.
    Pas på der ikke er for meget varme på panden, så brænder det bare på.
  4. Server sammen med en hel gryde kartofler og en opbagt persillesovs.