Mini træstammer

Jeg tror Heidi prøver at fede mig op til et eller andet, nu har hun lavet mini træstammer til mig… Puha hvor smager det altså godt 🙂

Opskriften er utrolig enkel, det eneste man skal bruge er trøffeldej, marcipan og chokolade. Trøffeldejen blev denne gang lavet af en hindbærroulade og en mazarintærte, fantastisk så opfindsom man kan være 🙂 Der er en absolut verden til forskel fra disse træstammer og så dem man kan købe, disse er bare en klasse bedre 🙂

  1. Rul marcipanen ud.
  2. Lav en pølse af trøffeldejen og pak marcipanen omkring pølsen.
  3. Skær pølsen ud i mindre stykker og dyp enderne i smeltet chokolade.