Klassisk fuldfed risalamande

Der er ikke så meget at sige om vores klassiske risalamande, kun at mandlerne bliver hakket og lagt ovenpå i stedet. Det er nemlig ikke alle her i huset er vilde med mandler 🙂 Denne risalamande er jo ikke en fedtfattig opskrift, den kunne måske godt være lidt mere mager men man kan jo lige så godt give den fuld skrue her op til jul.

Denne blev spist i lørdags da vi havde venner på besøg til krabbeklør, svinemørbrad i flødesauce og så risalamande til dessert. Puha en aften 🙂

  • 1 liter sødmælk
  • 1 1/2 dl. ris
  • 1/4 liter piskefløde
  • Korn fra 1 god vanillestang
  • Et par spsk. sukker eller tre
  • 1 tsk salt
  • Hakkede mandler

  1. Ris koges i sødmælken med indtil man har en almindelig risengrød.
    Sæt på køl.
  2. Bland korn fra vanillestang og et par spsk. sukker og salt sammen.
    Rør det i den kølig risengrød og smag til.
  3. Pisk fløden let og vend det i risengrøden.
    Smag til igen med salt og sukker og stil på køl.
  4. Når den skal serveres kan man drysse de hakkede mandler over og selvfølgelig den klassiske kirsebærsauce.