Ahh, weekendmad. Denne pizza opskrift er inspireret af “Skovturspizza” fra Gorm Wisweh´s “Pizza”, en bog der absolut kan anbefales.
Den fede mascarpone står rigtig godt til svampene, det er absolut ikke sidste gang vi skal lave den. Mon vi snart får gæster?
- 1 portion pizzadej
- 1-2 spsk mascarpone
- 1 mozzarella
- Et par portobello svampe (eller en anden fast svamp)
- 1/2 skiveskåret løg
- 1 bundt frisk kørvel
- Olivenolie
- Salt / peber
- Rul dejen ud og fordel mascarponen ovenpå.
Sæt mange små klatter mascarpone i stedet for én stor, det er lettere at smøre ud. - Pluk mozzarellaen og fordel den på pizzaen.
- Rens, tør og skær svampene i tynde skiver.
Læg dem på pizzaen sammen med løgene. - Giv den lidt olivenolie, salt og peber og bag den ved 275 grader indtil pizzaen er gylden og sprød.
- Når den tages ud skal den pyntes med kørvel. Velbekomme.

