Banankage med mørk chokolade og kondenseret mælke karamel

Min dejlige kone syntes det skulle fejres at hun skulle starte på arbejde efter en veloverstået barsel, eller måske var hun bare sulten efter noget sødt… Hun fik hvertfald bagt en rigtig god banankage, og som en ekstra bonus blev der smurt lidt af den kogte kondenserede mælk fra den anden dag ovenpå, ummm 🙂

Hun fandt en opskrift her, og rettede den så til med mere chokolade og banan. Det kan man ikke få for meget af 🙂

  • 100 g stuetempereret smør
  • 300 sukker
  • 5 æg
  • 300 g hvedemel
  • 3 tsk kanel
  • 3 tsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g mørk chokolade (gerne en god 70%´er)
  • 300 g godt modne bananer

  1. Rør smør og sukker rigtig godt sammen.
  2. Rør æg i et af gangen.
  3. Bland mel, kanel, vanillesukker og bagepulver og rør det sammen med den anden blanding.
  4. Mos bananerne, hak chokoladen groft og rør det i dejen.
  5. Hæld det i en 28 cm springform og bag kagen ved 175 grader i ca. 45 minutter.
  6. Efter kagen er kølet ned kan man smøre en generøst lag kondenseret mælke karamel ovenpå.