Koldthævede havregrynsboller

Vores fryser var blevet tømt for alt morgenbrød så Heidi lavede en plade med disse lækre havregrynsboller, og jeg må indrømme de er faktisk utrolig gode. Opskriften fik hun fra en veninde og vi siger mange tak 🙂

  • 750 g hvedemel
  • 150 g havregryn
  • 7 dl vand
  • 25 g gær
  • ½ spsk salt
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk honning

  1. Rør havregryn, gær, salt, olivenolie og honning ud i vandet.
  2. Rør mel i lidt af gangen indtil dejen er glat.
    Der må ikke tilsættes så meget mel så den bliver helt fast, den skal være lidt klistret og hænge ved fingrene.
  3. Dæk dejen til og lad den hæve i køleskabet til næste dag.
  4. Tag dejen ud og sæt dejklatter på en bageplade med en ske.
  5. Bages ved 220 grader i ca. 20 minutter.