Bøf Lindstrøm – En russer kom til Sverige

Bøf Lindstrøm er en sjov størrelse, det kan næsten kaldes en russisk frikadelle. Den er oprindeligt lavet af Henrik Lindström, en russer der kom til Sverige og lavede en hakkebøf, og vi har spist dem lige siden 🙂

Den smager rigtig godt, det er en lækker måde at lave en anderledes bøf på, og det bliver spændende at lave dem på grillen her til sommer. Og så er det en god måde at komme af med de sidste rødbeder på (hvis man f.eks. ikke orker at spise flere leverpostejsmadder). Ovnstegte kartofler vil passe rigtig godt til, gerne noget som er lidt brunt og branket. Ris, som vi fik, er ikke det bedste man kan kombinere bøfferne med.

Giver 4 stk. (fordi mine bøffer altid skal være store)

  • 500 g hakket oksekød
  • 150 g hakkede syltede rødbeder
  • 3 tsk hakkede kapers
  • 1 hakket løg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • 25 g smør

  1. Alle ingredienser, på nær smør, blandes sammen og sætte på køl i en times tid.
  2. Smelt smørret på en pande og steg bøfferne færdige.
  3. Velbekomme.