Sprød kartoffelsalat med græsk yoghurt

Det er ved at være grill sæson (selv om den er sat på pause lige nu), og der hører selvfølgelig kartoffelsalat til.

Denne er en lidt anderledes udgave af sidste års Kold kartoffelsalat med græsk yoghurt, og den holder 100%. De sprøde radiser og forårsløg giver et lækket bid og frisk smag.

Tricket bag en god kartoffelsalat er at tage sig god tid med dressingen, den skal smage perfekt inden kartoflerne blandes i. Så tag dig endelig god tid med at smage til.

  • 600 g kartofler, kogte og skåret i små stykker
  • 3 dl. 2% græsk yoghurt
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 2 forårsløg, finthakket.
  • 1 bundt radiser (ca. 12 stk.), skåret i tynde skiver
  • 3 spsk hakket purløg
  • Saft fra 1/4 citron
  • 2 tsk salt
  • Peber

  1. Rør alle ingredienser sammen, på nær kartoflerne, og smag det hele til.
  2. Rør forsigtig kartoflerne i og stil kartoffelsalaten på køl.
  3. Spis sammen med rigeligt kød, velbekomme!