Med den perfekte grund-opskrift på is så kan man lave sin yndlings hver eneste gang
Jeg vil anbefale at man køber en is-maskine, jeg har en med et køleelement som skal i fryseren og den virker lige som den skal.
Denne gang lavede jeg en is med valnødder, mørk chokolade og et par spsk. Amarula og Kahlua (en smule alkohol i is kan være absolut fantastisk, men pas på det ikke bliver for sprittet). Prøv dig frem, det kan næsten kun blive godt
Grund-is
- 4 past. æggeblommer
- 150 g sukker
- 5 dl piskefløde
- 2,5 dl mælk
- Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.
- Tilsæt piskefløde og mælk, pisk indtil sukkeret er opløst.
- Hæld det hele i is-maskinen og lad den gøre arbejdet.
- Sæt isen i fryseren indtil den skal bruges.

