Den bedste gulerodskage

Efter et veloverstået marathon er jeg klar til at dele endnu en god opskrift. Vi var til 40 års fødselsdag og min svigerinde havde lavet kage, masser af kage… En af dem var denne absolut perfekte gulerodskage. Den var lidt svampet og var intet mindre end vidunderlig, umm.

Er oprindelig fra Karolines køkken.

Gulerodskage

  • 200 g stuetempereret smør
  • 200 g brun farin
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel (ca. 3¼ dl)
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g fintrevne gulerødder
  • 75 g hakkede valnøddekerner
  • 1½ dl rosiner

  1. Rør smør, farin og æg godt sammen.
  2. Bland resten af ingredienserne i en skål og vend det i smør blandingen.
  3. Hæld i et smurt ildfast fad og bag i ca. 1 time ved 175 grader.
  4. Tag kagen ud af ovnen og sæt den til afkøling.

Glasur

  • 200 g flødeost naturel
  • 2 spsk vand
  • 50 g flormelis (ca. 1 dl)
  • 2 tsk fintrevet citronskal
  • 2 tsk friskpresset citronsaft

  1. Rør flødeosten sammen med de andre ingredienser, smag til og smør på den afkølede kage.