Pasta med tun, tomat og fløde

Der er endelig kommet en fiskemand til Viborg igen, og det skulle fejres med noget lækkert. Egentlig havde jeg købt tunbøffer til grillen, men planerne blev ændret og det blev til en rigtig lækker gang hurtig pasta. Faktisk så lavede vi aftensmad på lige under 15 minutter, ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det 🙂

  • 250 g frisk pasta
  • 200 g tunbøf
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 10 cherry tomater
  • 1 dl fløde
  • Olivenolie
  • Salt / peber
  • Parmesanost

  1. Skær løg og hvidløg fint og steg dem i olie på panden indtil de er klare.
  2. Skær tunen i mundrette stykker og tomaterne i både , smid dem på panden og lad det varme i 1 minut.
  3. Tilsæt fløde, salt og peber og giv det 30 sek til 1 minut mere. Fløden skal lige koge, men tunen må endelig ikke få for meget.
  4. Server sammen med pasta og en god håndfuld revet parmesan på toppen, velbekomme 🙂