Nye kartofler på grill

Ferien på Rømø sammen med familien er overstået og vi er atter tilbage i eget køkken. Vores højbede bugner af kartofler og vejret er tæt på 25 grader, hvad bedre end at stege kartoflerne på grillen nu den alligevel er startet op? Det bliver simpelthen ikke bedre end små nye kartofler og grillvejr 🙂

Det er vigtigt at man tilbereder kartoflerne i en absolut tæt beholder, hvis der kan slippe damp ud så bliver de råstegt i stedet for kogt.

  • ½ kg nye små kartofler
  • 4 spsk olivenolie
  • ½ spsk hakket timian
  • 1 lille drys salt

  1. Kartoflerne skrubbes og blandes med de andre ingredienser.
  2. Kom dem i en foliebakke med låg, sørg for den slutter 100% tæt.
  3. Sæt bakken på den tændte grill på grillristen (ikke i kullene) og lad dem koge møre.
    Det tager ca. ½ time alt afhængig af varmen på grillen.