Umm. Lige siden jeg lavede pulled pork (se opskriften her), har jeg haft lyst til at lave en pulled pork pizza. Og siden vi får pizza hver weekend så var det kun et spørgsmål om tid inden jeg fik den lavet.
Barbecue saucen er fra Breum Landevejskro, de bruger den til deres spareribs og er i absolut verdensklasse. Vi fik ekstra med sidste gang vi købte sparreribs og den passer perfekt til pulled pork, den er let sødlig og har masser af smag.
- 1 potion pizzadej (opskrift her)
- 1 god håndfuld pulled pork
- 1 løg, skåret i tynde ringe og vendt i olivenolie
- Et par spsk hakket timian
- En god barbecue sauce.
- 1 bøffelmozzarella (eller almindelig hvis man hellere vil det, men der er mere smag i bøffel varianten)
- Olivenolie
- Salt / peber
- Dejen rulles ud.
- Kom løgringe, timian, nogle skefulde barbecue sauce og mozzarella på bunden.
- Giv den lidt salt, peber og et godt skvæt olivenolie og bag pizzaen i ovnen ved 270 grader.
- Når den er 1 minut fra at være færdig skal man fordele godt med pulled pork ovenpå og så skal den tilbage i ovnen.
Hvis man har kødet på fra starten af vil det blive for tørt, derfor skal det bare lige varmes igennem. - Nydes evt. med iskold øl, velbekomme.
Hej
Den ser vild spændende ud. Jeg vil lige hører om Barbecue saucen er færdiglavet eller en du købte?
Vh Kristian
Hej, den er købt fra Breum Landevejskro. Men en hvilke som helst god barbeque sauce vil kunne bruges.
Hej.
Det set utrolig godt ud. Jeg elsker pizza, og jeg har næsten lige smagt pulled pork for første gang, men som jeg også er helt vild med. Så jeg vil helt sikkert prøve at lave den pizza. Jeg er dog ikke så vild med barbecue sauce. Har du andet i tankerne, som kunne smage godt sammen med?
Sammen med pulled pork? Du kan lave en krydderiblanding som du gnider den ind i før den kommer i ovnen, det bliver også godt.
Husk, du kan stort set ikke få for mange krydderier på og du kan bruge præcis de du har lyst til.