Karamelcreme til fyldte chokolader

Tiden til hjemmelavet julekonfekt er i gang, og fyldet i disse chokolader er simpelthen perfekt. Karamelcremen vil også kunne bruges til andre desserter, husk den passer bedst til en kraftig mørk chokolade der kan give det søde noget modspil. Hvis man bruger en sød chokolade kan det blive en vammel omgang 🙂

Hvordan man laver fyldte chokolader har jeg ikke beskrevet, se i stedet et program med Blomsterberg, hun gør det så godt 🙂

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • ½ dl lys sirup
  • 50 g smør
  • Korn fra 1 vanillestang

  1. Alle ingredienser kommes i en gryde og det hele bringes i kog.
  2. Lad massen koge under omrøring i ca. 15 minutter indtil den er tyktflydende.
  3. Sæt massen på køl og brug den som fyld i chokolader, uhmm 🙂