Kold safransoufflé

Kold safran souffle

Dette var intet mindre en et perfekt punktum på en hyggelig aften med Heidis kolleger. Smagen er ikke til at stå for, fløde og Baileys blandet sammen smager utroligt 🙂 For første gang i rigtig lang tid brugte jeg ikke min ismaskine og jeg må sige jeg blev positivt overrasket, der var slet ikke nogen form for krystalisering i souffléen.

Giver 6 portioner

  • 5 pasteuriserede æg
  • 150 g sukker
  • 1 dl Baileys
  • 1 tsk safrantråde
  • 1/2 l piskefløde

  1. Pisk æg og sukker sammen til en homogen masse.
  2. Tilsæt Baileys og safrantråde, rør godt rundt og sæt på køl.
  3. Pisk fløden og vend det sammen med den kolde æggemasse.
  4. Fyld cremen i 6 portionsforme og frys dem natten over.
  5. Når de skal serveres kan man dyppe formene i varmt vand så souffléen løsner sig.
    Server gerne sammen med en brombær coulis eller en anden form for bær.