Om mig

Passioneret. Amatør. Kok. Tre enkelte ord som jeg syntes passer meget godt på mig. Er i midt 30´erne, arbejder i en marketingafdeling og har en dejlig kone og søn.

Jeg elsker at lave mad, når jeg kommer i køkkenet så kan jeg stresse af og hygge mig. Hvis jeg laver mad til min kone eller venner så nyder jeg det altid. Noget af det bedst jeg kan få at vide er at vi får gæster til middag, så kan jeg gå i gang med at planlægge og sammensætte menuen flere uger før selve dagen 🙂

Hvorfor en madblog? For nogen tid siden begyndte jeg at få et lille problem, mit bibliotek med opskrifter der skulle gemmes eller prøves var efterhånden ved at blive stort og ikke mindst rodet. Nogle af opskrifterne var fotokopier, andre skrevet i hånden eller en side fra et blad. Jeg vil gerne have sat ting i system så hvorfor ikke begynde med at skrive dem ind i en blog? Samtidig giver det mig en chance for at dele min entusiasme for mad med andre.

Hvorfor hedder siden Adder badder karbonader? Camilla Plum lavede for nogen tid siden kogebogen Ælle bælle frikadelle og jeg syntes det var synd at karbonaden ikke var blevet nævnt, desuden var jamieoliver.com allerede taget. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?

Jeg kan kontaktes på adderbadder@gmail.com.