Pasta med løgsauce og pancetta

Pasta med løgsauce og pancetta – 2 personer

  • Pasta
  • 2 finthakkede løg, ca. 120 g
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 15 g smør
  • 15 g mel
  • 1,5 dl mælk
  • ½ dl. fløde
  • 50 g revet parmesan
  • 2 spsk hakket basilikum
  • 100 g pancetta
  • Salt / Peber

Vi havde nogle rester i køleskabet og tænkte at i aften skulle det være hurtigt og nemt.
Jeg har ikke prøvet at lave en sauce med så meget løg i før, men resultatet blev rigtig godt 🙂

Start med at hakke løg og hvidløg fint og klar dem i klat smør på panden ved svag varme. De skal ikke svitses.

Imens det står og passer sig selv varmes en gryde op hvor man smelter smør og tilsætter mel under omrøring. Rør mælk og fløden i (hvis man kun bruger fløde syntes jeg den bliver for fed ) og put de klarede løg/hvidløg i. Tilsæt parmesan, basilikum og peber og lad den stå på svag varme. Vent med at smage til med salt indtil pancettaen er i.

Panden skal over varmen igen og pancetta skæres i små bidder og svistses let. Tilsæt pancettaen til gryden når den er sprød og lækker.

Lad saucen simre i 5 minutter og smag den til.

Kog pastaen, hæld vandet fra og vend pastaen i saucen. Serveres med det samme, gerne med et godt brød til.