Forloren hare

Forloren hare – 4 personer

Man skal ikke eksperimentere hver dag, så efter nogle dage hvor jeg ikke havde tid til at være i køkkenet så havde jeg behov for en rigtig klassiker. Denne variant syntes jeg er den bedste som jeg har lavet, den smager bare af lidt mere 🙂

  • 250 g hakket oksekød
  • 250 g hakket svinekød
  • 2 hakkede løg
  • 2 dl oksebouillon
  • 1 æg
  • 1 skive smuldret hvidt brød
  • Salt / peber
  • 150 g bacon

Alle ingredienser, på nær 1 dl bouillon, røres sammen og stilles på køl i en lille times tid.

Smør et ildfast fad og form et brød af farsen i den.

Farsbrødet dækkes med bacon og sættes ind i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Hæld nu det sidste bouillon ved og giv den endnu 30 minutter.

Er god sammen med hasselback-kartofler eller ris og en god tyk mørk sauce.