Mørk chokoladeis – min hidtil bedste is.

 

Mørk chokoladeis

Mørk chokoladeis

Vild med mørk chokolade og is? Så skal du prøve den her. Jeg ved det, det er lang tid siden der er kommet nyt på bloggen. Men  jeg syntes vi skal starte igen med den bedste chokoladeis jeg nogensinde har lavet.

Det kan absolut anbefales at spise den sammen med f.eks. blåbær eller måske en vanilleis og hvid chokolade. Isen er meget kraftig og har brug for noget modspil.

Giver is nok til 4-6 personer.

  • 2,5 dl sødmælk
  • 2,5 dl piskefløde
  • Korn fra ½ vanillestang
  • 15 g kakaopulver
  • 4 æggeblommer
  • 120 g sukker
  • 125 g hakket mørk chokolade, min 70%

  1. Kom sødmælk, fløde, korn fra vanillestangen og kakaopulver i en gryde og bring det  i kog.
    Husk at røre rundt engang imellem så det ikke brænder på.
  2. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en æggesnaps indtil sukkeret er opløst.
  3. Under kraftig omrøring hældes den kogte flødeblanding lige så stille, lidt efter lidt, op i æggesnapsen.
  4. Hæld den sammenrørte masse op i gryden igen og varm forsigtigt  op til 85 grader.
  5. Ved 85 grader skal det hele  hældes op i en skål hvori den hakkede chokolade er.
  6. Rør i den varme is-masse indtil chokoladen er opløst.
  7. Kør det hele sammen med en stavblender, dette er meget vigtigt! Det gør at du får en helt ensartet is.
  8. Sæt skålen på køl og kør det hele igennem din ismaskinen (køb en ismaskine) når massen er kommet nok ned i temperatur.
  9. Inviter venner på besøg og sig velbekomme 🙂