Bestefars skæg med abrikos

Bestefars skæg med abrikos

Så er der kage igen, utroligt man ikke vejer 4 gange så meget 🙂 Bedstefars skæg med abrikos er et godt alternativ til den med jordbærsyltetøj, de har en tendens til at blive for søde. Tag løbeskoene på, fordi den her kage er man nødt til at få 2 stykker af 🙂

Bund

  • 125 g stuetempereret smør
  • 125 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 100 g abrikossyltetøj

Marengs

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker

  1. Rør smør og sukker godt sammen.
  2. Tilsæt æggeblommerne under omrøring.
  3. Bland mel og bagepulver sammen og rør halvdelen i smør blandingen sammen med halvdelen af mælken.
  4. Når man har en homogen masse hældes resten af mel/bagepulver og mælk i under omrøring.
  5. Hæld dejen i et fad på 20 x 30 cm og bag den ved 175 grader i ca. 15 minutter. Den skal have en fast overflade inden den tages ud.
  6. Tag den ud af ovnen og fordel syltetøjet i et jævnt lag.
  7. Lav marengs ved at piske æggehviderne sammen med sukker til massen er helt stiv.
  8. Fordel marengsen på kagen og bag den ved 175 grader i ca. 20 minutter. Marengsen skal være sprød og gylden.