Gulerodsboller

Gulerodsboller

Her er en opskrift på nogle rigtig gode gulerodsboller. Vi fik gæster til middag og min kone havde bagt en hel plade boller, det var da lige før vi ikke havde nok 🙂 Bollerne blev perfekt luftige og pga. grahamsmelet er de alligevel tilpas tunge så de mætter på en anden måde end en almindelig bolle.

Giver 16 stk.

  • 4 dl mælk
  • 50 g gær
  • 100 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 5 x store revne gulerødder
  • 250 g grahamsmel
  • ca. 500 g hvedemel
  • 1 æg

  1. Mælken varmes til den er fingerlun og kommes i en skål.
  2. Smuldr gæren i mælken.
  3. Smelt smørret og kom det i skålen.
  4. Bland sukker, salt og revne gulerødder i skålen.
  5. Hæld først grahamsmel i skålen under omrøring og tilsæt derefter mel indtil dejen er glad og smidig.
  6. Lad dejen hæve i 1/2 time og form dem til boller og stil dem på en plade.
  7. Lad bollerne efterhæve i endnu 1/2 time og pensl dem med et æg.
  8. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.