Frugtlagkage

Frugtlagkage

Endnu engang har vi lavet kage, og denne er i absolut i verdensklasse. Der er ikke nødvendigvis så meget frugt i som navnet måske antyder, men det er jo heller ikke pga frugten man spiser kage med flødeskum ovenpå 🙂

Tak til Louise for opskriften, send venligst flere af dem.

Bund

  • 375 g . stuetempereret smør
  • 300 g . sukker
  • 6 æggeblommer
  • 225 g mel
  • 3 dl . mælk
  • 4½ tsk. bagepulver

Marengs

  • 6 æggehvider
  • 450 g . sukker
  • 3 tsk. vanillesukker

Pynt

  • 150 g nødder (kan udelades)
  • 4½ dl. piskefløde
  • 3 dl . cremefraiche
  • 3 tsk. vanillesukker

Bund

  1. Kom smør, sukker og æggeblommer i en skål og pisk det hvidt.
  2. Bland mel, mælk og bagepulver i.
  3. Hæld dejen i en bradepande på 40 x 40 cm.

Marengs

  1. Pisk æggehviderne stive.
  2. Rør sukker og vaniljesukker i de stive hvider.
  3. Fordel massen over den ubagte bund og hæld nødder ud over (de kan udelades).
  4. Bages i ovnen  ved 200 grader i 20-25 minutter.
  5. Stil til afkøling

Pynt

  1. Pisk fløden til flødeskum.
  2. Rør cremefraiche og vanillesukker i og fordel det over kagen.
  3. Pynt med frugt (ex. banan, kiwi, jordbær, ananas, mandarin, vindruer, brombær, ect.)

Og så skal der spises løs 🙂