Kartoffelsalat med blomkål og olie/eddike vinaigrette

Kartoffelsalat med blomkål og olie/eddike vinaigrette

Det her er en anderledes kartoffelsalat som passer rigtig godt til grillmad. Jeg hørte opskriften i Koplevs Køkken på P1 og vidste det var en som skulle prøves af. Heidi lavede en god salat med melon til og det hele passede bare perfekt sammen.

Selve vinaigretten kan være ret svær at smage til, men man må prøve at tage det lidt med gefühl og stole på at den bliver mildere når den bliver blandet med kartoflerne. Man skal bare sørge for den ikke smager udelukket af eddike, sennep eller olie, så skal det nok gå.

Opskriften passer til 2 personer.

  • 500 g kartofler
  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk eddike
  • 1 spsk dijonsennep
  • En god tot hakket purløg og persille
  • 1/4 blomkålshoved skåret i små buketter.
  • Salt / peber

  1. Kog kartoflerne, hæld vandet fra og lad dem køle lidt af.
  2. Bland olivenolie, eddike, sennep, purløg, persille og salt/peber og smag til.
  3. Skær de lune kartofler i skiver og kom dem i en skål sammen med blomkålen.
  4. Hæld halvdelen af vinaigretten over og rør lidt rundt. Tilsæt forsigtigt mere indtil kartofler og blomkål ikke kan suge mere. Der må ikke være noget i bunden af skålen, så har man brugt for meget.
  5. Lad det trække i en halv times tid og spis løs