Hummus på hjemmelavet knækbrød

Hummus på hjemmelavet knækbrød

Hummus passer perfekt til dette knækbrød, ristet brød, fladbrød etc. Det er en lækker snack som gør sig godt til en aften ved grillen. Denne opskrift er nem og ligetil og tager ikke lang tid at lave når kikærterne har stået i blød natten over. Hvis man har lyst kan man krydre den ekstra med en håndfuld persille, gulerødder, osv.

Opskriften passer til ca. 4 personer.

  • 200 g kikærter, bliver til ca. 400 gram efter de er udblødt.
  • 1 1/2 liter kyllinge-/ eller grøntsags-bouillon
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 renset chili
  • 1 groft hakket løg
  • 3 fed hvidløg
  • Saft fra 1/2 citron
  • 4 spsk olivenolie
  • Salt

  1. Stil kikærterne i blød i 24 timer.
  2. Tag kikærterne op af vandet, kog dem i bouillon i ca. 1 time indtil de er bløde.
  3. Dræn vandet fra kikærterne, gem et par deciliter.
  4. Kom alle ingredienser i en blender sammen med ca. 1-2 deciliter af vandet og blend indtil din hummus har en fast men smørbar konsistens. Den må ikke køre for længe, det gør ikke noget den er lidt grov i det. Man kan selvfølgelig også bruge en stavblender.
  5. Smag til med salt, smør på brødet og spis.