Luksus pandekager (den med fløde)

Luksus pandekager (den med fløde)

Vi havde en kæmpe lyst til pandekager og havde samtidig lidt fløde til overs, så hvorfor ikke prøve at bruge det i stedet for mælk? Det blev selvfølgelig en lidt usund pandekage men de smagte fantastisk. Hvis vi fik besøg ville jeg helt sikkert lave denne variant, den må godt få lidt gas når der kommer gæster 🙂

Giver ca. 10 pandekager.

  • 200 g hvedemel
  • 2 1/2 dl fløde
  • 3 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • Korn fra 1/2 vanillestang
  • Smør til stegning

  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål og stil dejen i køleskabet i en times tid eller to.
  2. Bages på panden i en klat smør. Husk at røre rundt i skålen hver gang du laver en ny, så samler den gode vanille sig ikke på bunden.