Osso Buco

Osso Buco

Hvis man kan lide simre-mad skal man absolut prøve osso buco, det er en lækker gryderet der kan laves i store portioner og nemt gemmes i fryseren. Det tager tid at lave, ca. 3 timer, men man behøver ikke stå og kigge på gryden hele tiden 🙂 Og så er det absolut ventetiden værd, det er perfekt mad til en hyggelig aften.

Der findes forskellige måder at servere osso buco på, nogen lader stykkerne være hele når de serveres, andre (som mig) deler dem i mindre stykker for at sortere sener og fedt fra før de varmes igennem til sidst.

Passer til 4-6 personer.

  • 4 skiver osso buco
  • Mel
  • 30 g smør
  • 2 hakkede løg
  • 2 hakkede gulerødder
  • 100 g tomat pure
  • 500 g hakkede champignon
  • 4 dl hvidvin
  • 6 dl oksebouillon
  • 2 laurbærblade
  • Revet skal og saft fra 1/4 usprøjtet citron
  • 1 dusk hakket bredbladet persille
  • Salt / peber

  1. Vend osso buco skiverne i mel og brun dem i en gryde i smør.
    Det er kan være nødvendigt at brune dem over flere omgange.
  2. Tag dem op af gryden og svits løg og gulerødder sammen indtil løgene er klare.
  3. Tilsæt tomatpure, krydr med salt/peber og rør godt rundt i gryden. Bliv ved med at røre i et par minutter så tomat pureen bliver varmet godt igennem.
  4. Tilsæt champignon, hvidvin og kom osso buco skiverne tilbage i gryden.
    Lad det hele koge i vinen i ca. 20 minutter.
  5. Tilsæt oksebouillon og laurbærblade, lad det simre under låg i et par timer.
  6. Tag til sidst osso buco stykkerne op af gryden og kog saucen ind indtil den er godt tyk.
  7. Til sidst kommes stykkerne tilbage i gryden sammen med citron skal, saft og den hakkede persille og varmes igennem i små 5 minutter. Husk at tage laurbærbladene op.
  8. Server sammen med ris, risotto eller kartoffelmos.