Pasta med kylling og ærter i flødesauce

Pasta med kylling og ærter i flødesauce

Skal det gå hurtigt så står den tit på pasta her i huset, det er nemt og smager jo godt 🙂 Man kan stort set bruge hvad som helst, en rest kød fra dagen før (som kyllingen var), gode og enkelte grøntsager og så lige et lille skvæt fløde… Man behøver ikke være forskrækket for fløden, så længe man ikke bruger alt for meget og så desuden ikke overspiser hele dagen så går det jo nok.

Passer til 2 personer.

  • Pasta
  • 300 g kylling
  • 200 g ærter
  • 1 dl fløde (18% kan fint gå an)
  • Salt/peber

  1. Skær kyllingen i mundrette bidder, krydr med salt/peber og steg den på panden i lidt smør.
  2. Kom fløden og i og lad det koge op.
  3. Tilsæt ærter og og lad dem koge med i et lille minut, smag saucen til imens.
  4. Samtidig skal pastaen være kogt færdig. Hæld vandet fra og bland det med saucen.
  5. Hæld op og server med det samme.